På 5. årgang har vi syet bamser. Tre piger har hygget sig stort med at skabe disse tre venindebamser.

I en periode var jeg alene om at have HDS på 5. årgang og ville derfor afprøve om selvbestemmelse kunne motivere eleverne. De skulle komme med tre forslag til, hvad vi kunne arbejde med i HDS og derefter skulle der stemmes om to emner til det bløde og to til det hårde. En af klasserne valgte at sy bamser. Oplægget var at de selv skulle på på nettet eller andre steder for at finde ideer til, hvad der kunne laves. Og da vi havde valgt enmer, skulle eleverne lave arbejdstegninger. Da vi kom til emnet havde jeg også fundet nogle nemme symønstre som udgangspunkt.

Nogle elever har svært ved selv at finde på, hvad de vil lave, og skal derfor hjælpes på vej. Jeg havde derfor et udvalg af mine egne syet bamser med.

Nogle elever vil helst selv finde ud af hvad der skal laves. Her her et eksempel på en lille and. Eleven arbejde helt uden hjælp og faktisk så jeg først resultatet, da hun var færdig. Hun havde ikke helt fanget det med at sy ret-mod-ret og så vende retten ud, når kanten af bamsen er syet sammen. Men jeg elsker det lidt rå udtryk det giver, når man kan se kanten af stoffet rundt om anden.