I går var jeg på Vadehavscentret ved Ribe i Sønderjylland. Museet er i sig selv en oplevelse, da arkitekturen er helt fantastisk og enestående. Udover de smukke og meget spændende udstillinger om vadehavet og dyrelivet omkring det, var der også to spændende særudstillinger.
Annemette Beck udstillede værker lavet af plastikaffald fra havet omkring Fanø, hvor hun bor. Annette er oprindelig modedesigner, men er gået over til at lave kunst ud af plastikaffald. Hun kalder udstillingen “Kunst for havet”. Man kan sige, at hun renser havet for affald og fletter det ind i spændende værker.
Den 12. juli, hvor jeg besøgte museet, havde Lærke Olsen en virtuel workshop “Under overfladen” om plastik i havets skjulte rige. Jeg blev placeret med bare tæer på en bunke sand med en masse plastikaffald fra havet rundt om mig. Jeg fik en hvid frakke med store lommer og hætte på samt VR-briller. Nu oplever jeg at være i havet med planter og fisk omkring. I løbet af de 8 min., videoen varer, falder der flere og flere stykker affald ned på bunden. Samtidig bliver lommerne på frakken fyldt med mere og mere affald, så jeg også kan mærke tyngden på min egen krop. Videoen slutter med, at der bliver helt mørkt omkring mig. Ideen er, at man skal mærke byrden af plastikforureningen på egen krop. Selve frakken bliver til en del af et samlet kunstværk: “Under overfladen”.
Jeg er vild med, hvad man kan finde i naturen – også plastikaffald fra havet. Men det er naturligvis skræmmende med alt det affald, der bare flyder rundt i vores natur. Vi må alle blive bedre til at behandle naturen med respekt og tænke på de produkter, vi selv er med til at smide ud. Måske kan vi i fremtiden forurene mindre og samtidig genbruge mere.
På vej hjem kørte vi forbi Hørvævsmuseet ved Glamsbjerg på Fyn. Også det var et spændende møde.
Hørvævsmuseet er drevet af en stor flok frivillige og meget dedikerede mennesker. Museet er et arbejdende museum, hvor de frivillige viser både, hvordan hørplanter bliver til fibre, og man kan opleve, hvordan både hånd- og maskinvæv bliver brugt.
Museet havde også flere udstillinger, bl.a. Francesca Piñol – A fabric of Landscapes. Hendes tekstilværker viser vævede billeder af forskellige landskaber. Francesca væver med mange forskellige fibre, bl.a. silke, bomuld, hør, uld, vinyl og papir. Hun eksperimenterer også med plantefarvning.
Der var også en lille udstilling om “Tråde til tøj”, som handler om alle de fibre, der bliver anvendt i vores tøj. Ved du fx hvilke materialer dit tøj er lavet af? Kan det nedbrydes eller genanvendes? Og hvor meget tøj køber du om året? Der var ingen løftede pegefingre, men udstillingen viser lidt om, hvilke fibre man bruger til tekstil, og får os måske til at tænke lidt over vores forbrug.
Museet har flere spændende kurser og foredrag, som jeg godt kunne tænke mig at følge. Der er skoletjeneste, hvor der tilbydes en dag med rammevævning for 4., 5. og 6. årgang. Alle elever væver et større eller mindre færdigt produkt under kyndig vejledning, som de får med hjem bagefter. Skønt med så mange hjælpende hænder. Det er ærgerligt, at jeg arbejder så langt væk.
Jeg fik flere gode ideer til forløb i Håndværk og design og tænker, at jeg kunne lægge større vægt på genbrug og materialer i undervisningen.