Jeg er vild med at laserskære og har brugt det til flere forskellige ting. Først og fremmest er jeg vild med at få en tynd plade til at blive tredimensionel og arbejde med den rummelige form. Men hvad kan en laserskærer, som man ikke selv kan skære ud med en dekupørsav? Og hvad kan man bruge den til i faget Håndværk og design?

Da jeg skrev min afgangsopgave i linjefaget Håndværk og design, ville jeg undersøge, hvordan man kan inddrage laserteknologi i Håndværk og design, så eleven oplever, at processen forud for udførelsen er lige så vigtig og spændende som selve det færdige produkt i en designproces. Det har vist sig at være en svær proces.

Jeg har selv arbejdet med grafisk design i mere end 30 år og har derigennem lært mig at arbejde i diverse tegneprogrammer. Og jeg elsker det. Men det er ikke så ligetil at undervise i brugen af et tegneprogram, før man kan laserskære et produkt. Så det skal gøres meget enkelt til en start.

Her er jeg stødt på en række udfordringer. Først og fremmest selve tegneprogrammet. RDWorks er et meget simpelt, gratis program, som de fleste elever let ville kunne lære at bruge. Det er det program, der er tilknyttet selve laserskæreren i de to kommuner, jeg har arbejdet for. Men det program er IT-afdelingerne ikke så glade for på grund af noget sikkerhed, og i den kommune, jeg senest var ansat i, måtte eleverne ikke have programmet på deres computere. Det ville ellers være så rart, at eleverne selv kunne arbejde med og udforske det simple tegneprogram. Løsningen blev, efter de tre år jeg var ansat, at købe tre bærbare computere med LightBurn-programmet på, som eleverne så kunne deles om.

laserskåret kasse

Jeg har kørt nogle forløb, hvor eleverne fx skulle arbejde med navneskilte, julepynt eller kasser i Tinkercad. Her er udfordringen, at programmet er lavet til at arbejde i 3D, men man kan også arbejde i 2D. Og så skal man eksportere til SVG-filer og derefter konvertere filen til DXF-filformat, som så kan importeres til RDWorks. Det korte af det lange er, at der er meget teknik, der skal læres, og en del ekstra arbejde for læreren. Desværre.

laserskåret julepynt

Jeg har lavet forløb, hvor det var meningen, at eleverne selv skulle konvertere filerne og flytte dem via et USB-stik til computeren, der er tilkoblet laserskæreren. Men det giver for meget flaskehals ved laserskæreren, og mange elever var udfordret af teknologien. Det er en stor opgave at have en hel klasse med kun én eller to lærere, der kender teknologien. Et optimalt laserskærerforløb for 4.-6. årgang vil være at arbejde med en gruppe på maks. 6-8 elever ad gangen.

laserskåret navneskilte

På et tidspunkt kørte vi et forløb med kryds og bolle-spil, hvor eleverne selv skulle designe og lave et spil. De måtte både bruge det hårde og det bløde. Det kom der mange gode løsninger ud af. Nogle ville gerne lave brikkerne i laserskæreren. Her fik jeg eleverne til at finde billeder på nettet, som jeg så omsatte til grafik, som laserskæreren kunne bruge. Og jeg laserskar brikkerne til næste undervisning. Men det synes jeg ikke giver så megen læring, andet end at finde egnede billeder og sende dem til mig. Eleverne kunne godt have brugt tid på at designe og tegne selv, men det ville tage for lang tid i dette projekt. Dog blev jeg glad for, at nogle elever selv havde fanget ideen med at laserskære.

laserskåret vendespil

Hvis man skulle starte med et simpelt projekt, kunne det være at lave et vendespil. Her har jeg bedt eleverne tegne en simpel figur med en tyk tusch på et lille stykke papir. Det betyder, at der ikke kan tegnes detaljer, og det derfor ikke bliver for svært at skære eller gravere. Her er det designdelen, der er i fokus. Jeg scanner billederne og laver dem til grafik til laseren. Her er der også meget arbejde for læreren og ikke så meget, hvor eleven kan være med til i den digitale del. Sådanne forløb har været en metode til at give mindre elever kendskab til laserskæring og en fornemmelse for, hvad man senere kan bruge teknologien til.

laserskåret model af skammel med snoreflet

Det, jeg kunne ønske mig, var, at fx elever på valgholdet i 7.-8. klasse kunne bruge teknologien til at lave prototyper. Fx simple kasser med rum og/eller låg. Der findes gode gratis onlineprogrammer til at lave kasser til laserskæring, fx makercase.com.

Her er ideen, at eleven udtænker, hvordan kassen skal se ud, og hvilke formål kassen skal have. Den kan med fordel laves i et målestoksforhold, så kassen senere kan laves i hånden. Her er det igen designdelen, der er i fokus. Og det vil være muligt at afprøve forskellige samlinger og udformninger.

laserskåret model af skammel med snoreflet

Til min egen afgangsopgave i Håndværk og design lavede jeg prototyper i 1:5 på skamler med forskellige samlinger og forskellige flettede sæder.

laserskåret gravering i træ

Laserskæreren er også god til at gravere mønstre på træ. Det er alt for tidskrævende at gravere flader, men det ser også godt ud, når det er konturen/omridset, der er laserskåret med lavere effekt, så den blot brænder en streg.

laserskåret redskaber

Endelig er laserskæreren velegnet til at lave fx plader med huller til korssting, se her, ophæng, som man kan sy snore på, eller fx redskaber til at flette snore.