I går var jeg på Designmuseum Danmark sammen med Marie.

Udover at hygge os og snakke en hel del i museets café, brugte vi meget tid i udstillingen Koppen og keramikeren: Nye kopper af 30 danske keramikere.

produktion af hanke i keramik

produktion af hanke i keramik

glasusprøver

Udstillingen starter med at give et indblik i en keramikers virke. Man ser fx, hvordan Claus Domine Hansen laver hanke, og hvilke overvejelser han gør sig omkring glasur. For at producere hanke presser Claus Domine Hansen leret ud, som man ville gøre med en kagesprøjte. Der er mange nuancer, der skal tages højde for, når man skal lave en kop. Det er ikke kun formen på selve koppen, der har betydning for, hvordan en kop føles. For er det ikke sanserne, man bruger for at bestemme, om en kop bliver ens yndlingskop?

30 keramikere viser nye bud på en kop, og det er 30 meget forskellige bud – nogle mere fantasifulde end andre. Jeg viser bare en lille udsnit og det var faktisk svært at vælge om der var en af dem, der eventuelt skulle blive min nye yndlingskop.

keramikkop

keramikkopper

keramikkopper

Udstillingen byder også på historiske kopper fra museets samling, som spænder helt fra 1600-tallet og op til i dag. Alt i alt en spændende og inspirerende udstilling.

Koppen og keramikeren