Åh, mine bukser er revnet. Mine yndlingshyggebukser er skredet i sømmen bagpå. Jeg har tidligere forsøgt at reparere dem, så det ikke var så synligt.
Jeg elsker mine bløde, tynde hørbukser, men jeg er alligevel ikke helt glad ved tanken om en stor, farverig lap midt på numsen. Denne gang var det ikke muligt at forstærke sømmen, så det blev til visible mending, eller synlig reparation.
Jeg holdt mig til at bruge hvid tråd og en lap hørstof på indersiden af bukserne og under mine sting. Det blev måske ikke så kønt, men nu kan de holde et stykke tid endnu.
Det er blevet populært at reparere slidt tøj med synlige sting – og det er sjovt. Jeg er så glad for de bukser, at det er det andet par, jeg er ved at slide op. Det første par havde ikke problemer med sømmen, men havde fået nogle huller på lår og knæ.
Lommeåbningerne var også godt slidt, så på det par var det sjovt at lappe med nogle farverige lapper og syninger.
Desværre er stoffet meget tyndt og bliver åbenbart mørt med tiden, og til sidst er stoffet på numsen revnet. Måske syr jeg fine lapper på en gang; det er jo kun herhjemme, jeg går med dem.
Jeg er ikke så god til at købe tøj. Og det, jeg går mest med, slider jeg som regel op. Min mor strikkede en Isager-trøje til mig for mere end 35 år siden. Den er også godt og grundigt slidt og lappet igen og igen, men jeg elsker den stadig.
Jeg hørte engang om en kunstner, der lappede en trøje så meget, at der nærmest ikke var noget tilbage af den oprindelige trøje. Det er en sjov tanke, synes jeg.